Red musikinstrumenterne!
Det var et stort held, at min kone forleden aften kom til at tænke på, om det voldsomme skybrud, vi blev ramt af her i byen, måske kunne medføre oversvømmelse i den kælder, hvor det jazzband, jeg er med i, ha lejet et lokale, som vi bruger som øvelokale samt til opbevaring af vores musikinstrumenter og tilhørende udstyr.
Jeg anede ikke, om den kælder kunne være udsat, men for en sikkerheds skyld valgte jeg at køre ind til adressen for at tjekke vores kælderrum. Selv om jeg havde medbragt en paraply, lykkedes det mig alligevel at blive gennemblødt på den korte gåtur fra bilen hen til kælderindgangen, for det regnede så voldsomt, at vanddråberne sprang op igen efter mødet med fortovet, så mine bukseben var dyngvåde op til over knæene.
Det gik altså op for mig, at der var tale om et virkelig voldsomt skybrud, så jeg var lidt nervøs for, om der stod vand på gulvet i vores øvelokale. Heldigvis nåede jeg frem i tide, for vandet var lige akkurat begyndt at pible op gennem et afløb, der er i gulvet.
Og så fik jeg travlt med at redde vores musikinstrumenter og det elektriske udstyr. Jeg valgte at lade de stole, vi har i lokalet, blive eventuelle ofre for oversvømmelsen, hvis den blev alvorlig, og så brugte jeg stolene til at få vores ting op i højden.
Det lykkedes mig at få den store bas til at balancere på en stol, så jeg var nogenlunde tryg ved, at den ikke faldt ned igen. Vores temmelig kostbare forstærkerudstyr med mixerpult var jeg nødt til at placere et sted, der var så sikkert som muligt, så jeg startede med at løfte en stor højtaler op på en stol, så jeg kunne lægge forstærkeranlægget ovenpå den.
Jeg valgte samme metode med resten af vores elektriske udstyr, så den anden af vores store højtalere blev også sat ovenpå en stol, så jeg kunne få resten af udstyret så højt op som muligt. Så den højtaler blev dekoreret med både diverse mikrofoner samt vores røgmaskine, som vi købte for ikke så længe siden.
Derefter forsøgte jeg at danne mig et overblik over, hvordan jeg bedst sikrede de øvrige musikinstrumenter, for de er jo ret dyre, og jeg kom under arbejdet i tanker om, at vi vist ikke har tegnet nogen speciel forsikring for instrumenterne og det øvrige udstyr, så det var jo temmelig vigtig at sikre det hele mod vandets ødelæggelser.
Der står et gammelt skab i vores øvelokale, så jeg valgte at lægge både blæseinstrumenterne, min egen guitar og Sørens banjo ovenpå det skab, hvorefter jeg mente at have gjort alt, hvad jeg kunne for at holde vores ting tørre. Selvom min guitar var købt billigt her, ville jeg jo passe på den alligevel!
Lige i det øjeblik, jeg var færdig med mit redningsarbejde, kom Søren ind i rummet. Han havde fået samme tanke som min kone og var også kørt ind til vores øvelokale for at redde tingene. Men det hele viste sig nu at være forgæves, for vandet nåede ikke så højt op, at det løb ud på gulvet.
Lettelsen var enorm hos os, for hvis det hele var ødelagt, ville muligvis være nødt til at ty til at tage et lån for at kunne genkøbe!
