Hvad en hest kan føre til
Forleden blev jeg ringet op af en advokat fra Kolding. Han bad mig svare på, om jeg ejer en hest. Ja, da, det gør jeg, hvorfor det? Det er da lovligt. Den er forsikret, og alle vaccinationer er i orden. Advokaten undskyldte og fortalte mig, at han har fået en henvendelse fra en hovsmed, som vil lægge sag an mod stedet, hvor min hest står opstaldet. Han har nemlig fået en arbejdsskade, mener han.
Arbejdsskadeadvokat
Advokaten forklarede mig, at han er arbejdsskade advokat og er ved at afdække, om der er grundlag for et sagsanlæg mod stedet. Det er grunden til opkaldet fra ham. Han er i færd med at tale med alle hesteejerne på stedet.
Da jeg spurgte ham om, hvad skaden er, fortalte han, at hovsmeden havde været ved at hamre en sko på en hest. Den havde så trukket benet, og smeden kom ud af balance, hvilket resulterede i, at han hamrede sig i knæskallen. Advokaten fra Kolding forklarede mig, at han er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for en erstatningssag. Dyr er jo dyr, og heste er stærke dyr, og det ved en udlært hovsmed godt. Han ville gerne vide, om den pågældende hest var blevet skræmt af noget, som skete på gården i det øjeblik. Det kunne jeg ikke svare ham på. Det var ikke min hest, der blev skoet den dag.
Hovsmed med skidt humør
Og, jeg bruger ikke den pågældende hovsmed. Jeg har hørt om ham, at han er ret uligevægtig humørmæssigt, og kan være ret hidsig overfor hestene. (Det fortalte jeg ikke advokaten i Kolding, fordi det er et rygte, jeg har hørt.)
Arbejdsskade advokaten bad mig om navn og kontaktoplysninger til min egen hovsmed. Han vil gerne tale med ham om hans kollega.
Jeg gav ham oplysningerne. Mente, at jeg kunne høre på den pågældende advokat, at han ikke er ret glad for den sag, han sidder med. Der er ikke noget at komme efter. Det kan muligvis ikke betegnes som en arbejdsskade. Men stakkels hovsmed. Sådan lige at hamre sin knæskal i tusind stykker er vist ødelæggende for hans fremtid som hovsmed. Det kan kun lægerne fortælle ham.
Hvis der er sket noget på gården, som fremkaldte angst hos hesten i lige det øjeblik, det skete, så kan der måske være grund til en sag? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hesten, som den pågældende hovsmed skoede den dag, er ret rolig.
Efter samtalen med advokaten fra Kolding ringede jeg op til gården, hvor hestene står. Fortalte dem, at jeg har talt med den og den advokat om hændelsen med hovsmeden. De vidste godt, at advokaten taler med hesteejerne. Han har også talt med dem. De er forberedt på, at hovsmeden vil lægge sag an mod dem. Men de er sikre på, at han ikke får meget ud af det. Deres egen advokater i Kolding har allerede fået alle informationer om hændelsen. Der skete intet usædvanligt. Der kom ikke nogen traktor susende forbi eller noget i den dur, som kunne skræmme hesten.