En konkurs truer
Du har begået en masse fejltagelser. Det er du godt klar over. Men nu er du virkeligt på den. Bankerne, som du har fået en masse kviklån fra, er efter dig. De har sendt dig påmindelser og rykkere for de afdrag, som du ikke har betalt. De er ved at være rigtigt sure over, at du ikke kan overholde de aftaler, du har med dem om at betale lånene tilbage. De har derfor overvejet at indgive en konkursbegæring til skifteretten, så de kan få deres penge tilbage. Det handler om en personlig konkurs. Og den skal du altså forsøge at undgå.
Personlig konkurs
Personlig konkurs vil nemlig betyde, at alt, hvad du ejer og har af værdier, ikke længere vil stå til din rådighed. Det kan ske, at du bliver nødt til at flytte ind i en meget mindre bolig. Dit dyre ur og din bil vil blive solgt, så nogle af pengene, du skylder, kan blive betalt tilbage. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at du automatisk bliver gældfri. Der kan være flere forhold, der spiller ind: Du har måske ikke betalt den skat, som du skulle. Skattevæsenet vil derfor få sine penge, inden bankerne. Og det kan trække selve behandlingen af din konkurs ud.
Ramt af en konkursbegæring
Der kan også ske det, at den post, som du modtager, vil blive omdirigeret til den advokat, der skal behandle dit konkursbo. Det betyder – kort sagt – at du ikke selv modtager bankernes rykkere. De vil blive sendt til den konkurs advokat, der står for konkursbehandlingen. (Du har dog ret til at være til stede, når konkurs advokaten åbner og læser brevene. – Og nej, advokaten må ikke åbne breve, der åbenlyst ikke har relation til din konkurs. (fx gækkebrevet fra din lille niece.) Det vil derfor være meget fornuftigt af dig, hvis du bliver ramt af en konkursbegæring, at du finder en rigtig god konkurs advokat, der kan bistå dig under hele processen.
Når alle værdier – eventuelt hus, bil, smykker, kunstværker, møbler eller dyre tæpper – er solgt, så er din gæld blevet nedbragt. Men måske har du stadig restgæld.
En god advokat er afgørende for udfaldet
Det er ikke sjovt. Med en god advokats hjælp – eventuelt også med en god revisors hjælp – så kan du sikkert få en ny aftale med dine kreditorer. Det kan være, at gældssanering kan komme på tale, så du faktisk kan overholde dine forpligtigelser og aftaler med bankerne fremover, så du kan blive gældfri.
Dine kreditorers konkursbegæring vil blive sendt til skifteretten i den region, hvor du bor. Det er også her, at alle retsmøder vil ske. Du har selvfølgelig ret til at deltage – sammen med din konkurs advokat – i disse møder.
Har du selv valgt at indsende en konkurserklæring, så skal den også sendes til skifteretten i din region. En konkurserklæring, som du selv har indgivet, bliver ikke pålagt retsafgifter. Så måske skal du tale med en advokat om at indgive sådan en. Det vil sende et signal til kreditorerne om, at du gerne vil gøre noget ved den dårlige situation, som du er havnet i. Også selvom det er din egen skyld.